Hop til hovedindholdet

Lautrupgaard Musikfabrik logo

Johnny Cash koncertforedrag


Dato og tid

Søndag d. 29. november 2020 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 28. november 2020 kl. 15:00

Sted

Lautrupgård Musik- og Kulturhus, Lautrupvej 2, 2750 Ballerup Lautrupgård Musik- og Kulturhus
Lautrupvej 2
2750 Ballerup

Johnny Cash koncertforedrag


Arrangementsbeskrivelse

Dennis Lydom fortæller historien og synger sangene der gjorde Johnny Cash til the man in black.

Johnny Cash er populær hos unge og ældre. Dette mærker foredragsholderen Dennis Lydom, der har holdt over 200 koncertforedrag om The Man in Black. 

Vi følger Johnny Cash fra hans dybt kristne opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen.
Publikum får indgående kendskab til Johnny Cash’ op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet. Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.

Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom disse sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment. Når du har oplevet dette, vil du forstå, hvorfor han som en af de få i Europa lever af udelukkende at fortolke Johnny Cash.

Dennis Lydom er født i Ringsted i 1975 og stiftede allerede som 5-årig bekendtskab med Johnny Cash’ musik. Dette var med til at grundlægge den fascination, der for alvor tog til i ungdomsårene. Dennis har brugt utallige timer på musik af og litteratur om Johnny Cash og siden mødt flere af legendens familiemedlemmer og venner.

I sommeren 2018 kom han i landets aviser, da han under et af disse foredrag faldt om på scenen med hjertestop. Dette betød aflysninger af resten af 2018. Hjertet er nu stabiliseret og lægerne har sagt god for, at Dennis kan fortsætte sit populære foredrag.

Se mere på lautrupmusik.dk

Arrangør: Lautrupgaard Musikfabrik 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >