Operettebåden til Intimkoncert

Oplev sopran Lisbeth Kjærulff, tenor Bo Kristian Jensen
og pianist Jacob Beck
Den knuselskelige Lisbeth Kjærulff står for løjerne på spindesiden, mens hendes mandlige modpart Bo Kristian Jensen giver hende sang til stregen. Og vanen tro vil kaptajn Jacob Beck traktere klaveret og føre os igennem anekdoter og røverhistorier.
Årets operettebåd kommer traditionen tro den halve klode rundt. De begynder med både smægtende og fandenivoldske klange i russisk tone. De mellemeuropæiske operetter vrimler med russere, som tilfører musikken både vemod og vildskab - og russerne kan skam også selv komponere, så det driver. Glæd dig til Prins Orlofsky fra Flagermusen, Léhars Volgasang og ikke mindst den så berømte russiske Moskva-nætter.
Derpå går turen til Amerika og noget af al den fortryllende hel- og halvgeniale musik, vi møder i tegne- og animationsfilm. Hvem husker ikke Bella notte fra Lady og Vagabonden, al den vidunderlige musik i Askepot eller hvad med de livlige operettetoner fra Mary Poppins?
Endelig kommer vi til alperne med den uopslidelige Sommer i Tyrol, hvor kærlighedsforviklingerne mellem kroholderske Josepha og hendes tjener Leopold sprudler med gode toner, så vi lover, vi nok skal ende I sommersol ved Den hvide Hest.
Arrangør: Brugerrådet og Lautrupværterne med støtte af kommunens Kultur og Fritidsudvalg samt Nemtilmeld
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 14. november 2020 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 13. november 2020 kl. 22:00
Sted
Lautrupgård Musik- og Kulturhus
Lautrupvej 2
2750 Ballerup
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Lautrupgaard Musikfabrik bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser