Intimkoncert med Dorthe Elsebet og Børge Wagner

Operasangerinde Dorthe Elsebet Larsen og dirigent Børge Wagner spiller op med sang og musik i genrerne opera, operette, musical samt fra den danske kulturarvs musikalske afdeling.
Denne koncert bliver dog lidt mindre opera og lidt mere et morsomt og hyggeligt musikalsk samvær, i selskab med to af dansk musiks fornemste fortolkere af bl.a. komponisten Kai Norman Andersen.
Kom og vær i selskab med sang og musik i vores pejsestue af højeste kvalitet, det er næsten som at være derhjemme.
I december optrådte de sammen og gav der en uforglemmelig koncert. De to kan sprede glæde med deres fortællinger, sang og musik, som man ikke troede muligt.
I januar fyldte Dorthe Elsebet Vestkirken med sin sang og charme, hvor publikum gav stående aplaus.
Dirigenten Børge Wagner kendes især fra TV med ”Rundt om et Flygel” samt fra utallige udsendelser med DRs Underholdningsorkester som han var chefdirigent for i mere end 10 år. Også Odense symfoni orkester har nydt godt af hans dirigentstok, og hans alsidige musikkendskab. Hans ekspertise udi især klassisk dansk musik er uovertruffen .
Operasangerinde Dorthe Elsebet Larsen, født og opvokset på Fyn, er uddannet fra Operaen/Det Kgl. Teater, og specielt i det underholdende repertoire har hun sunget adskillige forestillinger og koncerter med DR symfoni orkester samt landsdelsorkestrene. Hun synger jævnligt i bla. Tyskland med sit operashow, og er en erfaren liedsanger, både i Tyskland og Frankrig.
Der tegnes og fortælles fra kunstnernes liv og levned med stor humor, og der er mulighed for at stille spørgsmål i pausen.
Arrangør: Brugerrådet i samarbejde med Lautrupgaard Musikfabrik og Lautrupvennerne med tilskud fra kommunens Kultur og Fritidsudvalg.
Bus 350S lige til døren
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 22. april 2018 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 21. april 2018 kl. 23:55
Sted
Lautrupgård Musik- og Kulturhus
Lautrupvej 2
2750 Ballerup
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser