Sopran Philippa Cold og mezzosopran Stina Schmidt er to af deres generations fineste klassiske sangerinder. Glæd jer til et program med skønne arier og sange inden for både opera, danske romancer og det lettere repertoire.
Jacob Beck er altid en spændende fortæller med fine anekdoter og sjove bemærkninger om hvad der skal synges. Denne gang kommer han med to unge erfarne sangere. Han siger at der findes sådan et dejligt repertoire af dameduetter og det ønsker han at præsentere for os.
Hvis damestemmer som sådan er dejlige, så er to damestemmer, når de smelter sammen i duetter, noget af det mest svimlende skønne at lytte til. Og dertil nogle af de magiske dameduetter, som mange vil kende: Barcarolle af Hoffmans Eventyr, Blomsterduetten af Lakmë, Mozart-Duetter og We Are Women af Leonard Bernstein. Koncerten vil blive akkompagneret og præsenteret med et glimt i øjet af pianist Jacob Beck.
Se mere på www.lautrupmusik.dk
Arrangør: Brugerrådet og Lautrupværterne med støtte af kommunens Kultur og Fritidsudvalg samt Nemtilmeld